Tjekliste før du sætter overskriften på: er den retvisende?

Når efteråret sætter ind, er der mange, der skriver nyhedsbreve, rapporter og indlæg på stribe, og overskrifterne bliver ofte det sidste, man når. Det er netop dér, de små uredeligheder sniger sig ind. En overskrift, der lyder lidt stærkere end teksten, føles harmløs, mens man skriver, men den kan svigte læseren, der trykker på den.

Derfor bruger jeg en fast tjekliste, før jeg beslutter mig. Den tager få minutter og tvinger mig til at se overskriften udefra, som en der ikke har læst teksten. Listen her er den samme, vi arbejder med på kurset under ansvarlig kommunikation.

Den er ikke en regelbog, og den afgør ikke for dig, hvad der er godt. Den hjælper dig med at stille de samme spørgsmål hver gang, så beslutningen bliver bevidst og ikke afhænger af tidspres eller dagsform.

Læs overskriften langsomt og stop ved hvert hovedord. Står der, at noget er afgørende, dramatisk eller uden fortilfælde, så find stedet i teksten, der bærer det. Kan du ikke pege på det, er ordet for stort, og det skal skiftes ud med noget, der passer til indholdet.

Tjek også tal og mængdeord. Hvis teksten bygger på tre eksempler, skal overskriften ikke tale om alle eller altid. Præcision handler ofte om at turde skrive det mindre, men sandere.

Jeg beder deltagerne understrege de ord, de ikke kan dokumentere, og det er forbavsende ofte to eller tre pr. overskrift. Det er ikke et nederlag at stryge dem. Det er selve redigeringsarbejdet, og det gør overskriften roligere og mere troværdig.

• Kan jeg pege på belægget for hvert stærkt ord?
• Passer tal og mængdeord til det, teksten viser?
• Er der ord, jeg kun har valgt for at lyde vigtig?

En overskrift er et løfte. Læseren bruger tid på at holde løftet op mod teksten, og hvis svaret først kommer i sidste afsnit, eller slet ikke, føler man sig snydt. Tjek derfor, at den vigtigste oplysning, overskriften antyder, står tydeligt og tidligt i teksten.

Vær særligt opmærksom på spørgsmål som overskrift. Hvis svaret blot er nej, eller teksten ikke kan afgøre det, er spørgsmålet en maskeret påstand eller en tom manøvre. Overvej at formulere det svar, du faktisk kan give.

Vær også varsom med at udelade det, der ændrer billedet. Lader overskriften en betingelse eller en begrænsning ude, kan den give et forkert indtryk, selv om hvert ord i sig selv er korrekt. Ærlighed gælder helheden, ikke kun de enkelte ord.

• Står overskriftens kerne tydeligt i teksten?
• Er svaret på et spørgsmål i overskriften givet?
• Udelader jeg en betingelse, der ændrer meningen?

Det samme sæt ord kan opfattes forskelligt af forskellige læsere. Tænk på, hvem der møder overskriften, og i hvilken sammenhæng: i en indbakke, på en intern side eller i en liste ved siden af mange andre. Uden kontekst skal overskriften stadig kunne stå alene og give mening.

Spørg dig selv, om en læser, der kun ser overskriften og ikke åbner teksten, ville tage en forkert påstand med sig. Mange læser netop sådan, og derfor har du et ansvar for, at selve overskriften er retvisende.

Tonen hører også med her. Alvorlige emner tåler ikke kække vendinger, og dagligdags emner behøver ikke højtidelige ord. Når tonen passer til både emne og læser, viser du respekt, og det mærker læseren, selv uden at kunne sætte ord på det.

• Giver overskriften mening uden den omgivende tekst?
• Ville en, der kun læser overskriften, tage noget forkert med?
• Passer tonen til emnets alvor?

Ikke alle tekster har et entydigt svar. Hvis kilden er usikker, eller dit materiale er begrænset, skal overskriften ikke skjule det. Ord som tyder på, kan og ifølge bruges med vilje, når de er rigtige, og de er ikke svaghedstegn.

Jeg har set mange gode tekster få en overskrift, der gør dem større, end de er. Det koster tillid, især hos læsere, der kommer igen. En overskrift, der sætter sagen i de rette proportioner, får dem til at stole på den næste.

Husk også, at du ikke kan love, hvad en overskrift opnår hos publikum. Vi arbejder med klarhed og redelighed, ikke med garanti for klik eller trafik. Det, du kan stå inde for, er at teksten holder, hvad overskriften siger.

• Er forbehold og usikkerhed med, hvor de hører til?
• Gør jeg sagen større, end mit materiale bærer?

Skriv først overskriften, som du plejer, og læg den derefter til side, mens du læser teksten igennem en ekstra gang. Gå så listens spørgsmål igennem ét ad gangen og noter, hvad der skal ændres. Ofte er det kun ét ord eller en omstilling af rækkefølgen.

Bed gerne en kollega læse kun overskriften og fortælle, hvad de tror teksten handler om. Passer svaret, er du på rette spor. Passer det ikke, ved du præcis, hvor overskriften leder læseren forkert.

Gem de versioner, du forkastede, og skriv kort hvorfor. Efter nogle uger har du dit eget billede af, hvilke vaner der trækker dig mod det overdrevne. På kurset sammenligner vi sådanne før-og-efter-versioner i klassen, og det er ofte dér, mønstrene bliver tydelige.

• Læs teksten igen med overskriften ved siden af.
• Lad en anden gætte indholdet ud fra overskriften alene.
• Gem forkastede versioner og notér grunden.